Tema

Tekster og billede i opgavesættet handler om menneskets forhold til kunstig intelligens. De teknologiske fremskridt fascinerer ved deres muligheder, men de har også potentialet til at rykke ved hele den måde, vores samfund er bygget op på, ændre vores sociale liv eller skubbe til både moralske, politiske og juridiske grænser. Det er spændende og skræmmende på en og samme tid.

Men teknologien er netop stadig under udvikling, og vi har selv indflydelse på, hvordan vi bruger den. Kan velfærdsrobotter, for eksempel i plejen af ældre borgere på plejehjem, bruges som en erstatning for menneskelig omsorg og arbejdskraft? Kan robotter med kunstig intelligens i fremtiden helt overtage menneskets funktion, eller bliver de aldrig andet end maskiner uden følelser?

Du skal besvare en af opgaverne 1 – 4. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse. Vælger du opgave 4, skal du selv formulere en overskrift.

Opgave 1: MECHANICAL LOVE

I denne opgave skal du skrive om anvendelsen af intelligente robotter.
I din opgave skal du lave en analyse og fortolkning af uddraget fra Phie Ambos dokumentarfilm MECHANICAL LOVE, tekst 1 (videoklip

).
Diskuter fordele og ulemper ved anvendelsen af intelligente robotter.

Din opgave skal blandt andet besvare følgende:
- Hvilke problemstillinger vil instruktøren undersøge? Begrund dine vurderinger med eksempler fra dokumentaren.
- Hvordan anvender instruktøren de filmiske virkemidler og med hvilke formål? Giv konkrete eksempler fra dokumentaren (for eksempel naturklippene i indledningen).
- Hvilke fordele og ulemper synes du, der er ved anvendelsen af intelligente robotter.

I denne opgave skal du anvende materiale fra internettet.

Materiale:
Phie Ambo: MECHANICAL LOVE (2007)

Tekst 1 MECHANICAL LOVE (videoklip)

Information om dokumentaren:

Instruktør: Phie Ambo MECHANICAL LOVE (2007).
Dokumentarens længde er 79 min.
Uddraget er de første 11:45 minutter af dokumentaren.

En af verdens førende forskere, japaneren Hiroshi Ishiguro, har i flere år arbejdet med robotudvikling. Han har med stor succes skabt verdens første androide, en 99,9% vellignende robotkopi af sig selv.

Et andet sted i Japan har forskere anført af professor Takanori Shibata udviklet babysælen Paro. Den lille pelsklædte robot, som i dag er et udbredt elektronisk kæledyr og tegner til at blive en vigtig japansk eksportvare, har også sneget sig ind i den sociale sektor i bl.a. Europa.

Her har vi for længst ladet robotterne overtage det tunge og slidsomme arbejde i industrien. Men hvor går vores grænser, og hvor meget skal vi være i stand til at forstå os på robotter for også at kunne acceptere og elske dem? Er der noget der hindrer os i at lade robotterne overtage de tomme pladser i plejesektoren? Hvis en robot kan erstatte den store mangel på ledige hænder og give vores gamle borgere følelsen af tryghed og kærlighed, hvorfor lader vi så ikke robotterne overtage?

Noter:

(00:24) sociale færdigheder: vide hvordan man skal opføre sig, når man er sammen med andre mennesker.
(02:21) Mechanical love: Mekanisk kærlighed.
(03:07) reelt: egentlig.
(03:07) mental forbindelse: psykisk forbindelse.
(04:18) basale faktorer: grundlæggende ting.
(04:18) relationen: forholdet.
(04:31) interaktive robot: en robot, der kan programmeres af mennesker til at gøre bestemte ting eller opføre sig på en bestemt måde.
(08:53) individuelle karakteristika: noget der er helt særligt eller unikt for den enkelte robot.
(09:28) interagere: have en form for kommunikation eller relation.
(09:40) kategoriseret: blevet bestemt til at være (en type).
(09:44) terapeutisk robot: en robot, der kan hjælpe til at behandle psykiske eller fysiske lidelser hos ejeren.
(09:50) evaluere: vurdere.
(10:24) associationer til: en fornemmelse af.
(10:30) adskillelige sensorer: flere følere (en mekanisk ting, der kan registrere fx lyd eller lys).
(10:35) lydlokalisering og talegenkendelse: at kunne finde ud af, hvor en bestemt lyd kommer fra og til at kunne genkende fx en bestemt persons stemme.
(10:42) taktile sensorer: mekaniske følere, der registrerer bestemte berøringer.
(11:01) gradvist: lidt efter lidt.
(11:09) demente: noget især ældre mennesker bliver som følge af sygdomme i hjernen. Når man er dement, har man bl.a. problemer med at huske.
(11:12) EEG: en metode til at undersøge hjernens aktivitet.

Opgave 2: Forholdet mellem menneske og kunstig intelligens

I denne opgave skal du skrive om forholdet mellem menneske og kunstig intelligens.
I din opgave skal du analysere og fortolke Pia Tafdrups digt INPUT UNKNOWN, tekst 2 (tekststykke

).
Du skal desuden perspektivere til Marianne Larsens digt Udviklingslære, tekst 3 (tekststykke

).

Din opgave skal blandt andet besvare følgende:
- Hvilke holdninger har det lyriske jeg i INPUT UNKNOWN (tekst 2) til kunstig intelligens?
- Hvordan bruges de sproglige virkemidler i INPUT UNKNOWN (tekst 2) til at understøtte digtets budskab?
- Sammenlign med budskabet i Udviklingslære (tekst 3).

I denne opgave kan du anvende materiale fra internettet.

Materiale:
Pia Tafdrup: INPUT UNKNOWN (1988)
Marianne Larsen: Udviklingslære (1983)

Tekst 2

Pia Tafdrup: INPUT UNKNOWN

Tekst 3

Marianne Larsen: Udviklingslære

Opgave 3: Computerfejl

I denne opgave skal du skrive om robotteknologiens muligheder og begrænsninger.
I din opgave skal du analysere og fortolke Merete Kruuses novelle Computerfejl, tekst 4 (tekststykke

).

Din opgave skal blandt andet besvare følgende:
- Hvordan vil du karakterisere robotten Martha? Begrund med eksempler fra novellen.
- Hvordan vil du karakterisere familiens forhold til robotten Martha? Begrund med eksempler fra novellen.
- Hvilken fortællersynsvinkel anvender forfatteren i novellen, og hvordan understøtter det novellens budskab?
- Hvad er efter din mening novellens centrale konflikt og tema? Begrund med eksempler fra novellen.
- Hvilke muligheder og begrænsninger ser du i den moderne robotteknologi?

I denne opgave kan du anvende materiale fra internettet.

Materiale:
Merete Kruuse: Computerfejl (1979)

Tekst 3:

Merete Kruuse: Computerfejl

Opgave 4: (Formuler selv en overskrift, der udtrykker dit valg af fokus)

I denne opgave skal du skrive et essay om muligheder og begrænsninger i menneskets brug af kunstig intelligens.
I essayet skal du tage udgangspunkt i DR1: Robotter og kunstig intelligens, tekst 5 (videoklip ) og Frederik Stjernfelt: Kold krig i køleskabet, tekst 6 (tekststykke ).

I denne opgave skal du anvende materiale fra internettet.

Materiale:
DR1: Robotter og kunstig intelligens (2016)
Frederik Stjernfelt: Kold krig i køleskabet (2018)

Tekst 5 Robotter og kunstig intelligens (videoklip)
DR1 nyhedsprogram 21 Søndag vist den 11. december 2016.
Uddraget varer 3:06 minutter.

Noter tekst 5 (videoklip)

(0:10) anslår: vurderer.
(0:21) rustet til: parat til.
(0:38) abstrakt: noget tænkt og uhåndgribeligt; noget, man ikke kan tage og føle på.
(1:05) intelligente agenter: elektroniske styresystemer.
(1:05) tabt bag af en vogn: ikke så dum.
(1:13) kommission: en nedsat ekspertgruppe.
(1:34) Silicon Valley: område i Californien, kendt som hjemsted for mange højteknologiske firmaer.
(1:37) medstifter: med til at igangsætte.
(1:52) på forkant med udviklingen: forrest i udviklingen af nye produkter.
(1:55) stadie: udviklingstrin.
(2:13) IBM: International Business Machines; international teknologivirksomhed.
(2:20) skitserer mulige scenarier: giver mulige bud på fremtidens udvikling.
(2:25) pålægger det her kognitive aspekt til den fysiske verden: når vi forsyner maskiner med kunstig intelligens.
(2:33) formand for Ingeniørforeningen siger: ”Den industrielle revolution, som kommer, kommer kørende rigtig, rigtig stærkt nu. Det betyder altså, at ingen tør sige, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om 5 år.”
(2:50) typografer: stillingsbetegnelse for personer, som med håndkraft sammensatte bogstaverne på en avisside, før den kunne trykkes. I 1970`erne blev dette arbejde erstattet af digital teknologi.
(2:53) gik i trykken: blev trykt på de store trykkemaskiner.

Tekst 6:

Frederik Stjernfelt: Kold krig i køleskabet

Oplysninger til brug for Copydan

Anvendt materiale:

Phie Ambo: MECHANICAL LOVE
Tju-Bang Film 2007

Pia Tafdrup: INPUT UNKNOWN
Sekundernes bro, Borgen 1988

Marianne Larsen: Udviklingslære (1983)
I dag og i morgen, Dan-Bog 1983

Merete Kruuse: Computerfejl
Gemini 1: en antologi af original dansk science fiction
Tohubohu Press 1979

DR1 21 Søndag: Robotter og kunstig intelligens
DR1 den 11. december 2016

Frederik Stjernfelt: Kold krig i køleskabet
Weekendavisen den 29. juni 2018