Dansk A

Eksamensopgave i skriftlig dansk (digital udgave)




Forsidebillede filmplakat fra kortfilmen Fomo Forever.

Opgavesættets tema


Tekster og film i opgavesættet handler om unge og deres forhold til alkohol. I de seneste år har man i Danmark diskuteret, om man skal forbyde alkohol til gymnasiefester og studieture. Danske unge har i mange år haft europarekorden i at drikke mest. Mange påpeger ulemperne ved et højt forbrug af alkohol, særligt de sundhedsmæssige konsekvenser. Andre mener, at alkohol kan sætte de unge fri og styrke deres fællesskaber. Rusen kan nemlig give mange unge modet til at slippe kontrollen og dermed turde flere ting. 

For mange unge markerer alkohol overgangen til voksenlivet. Det ses også i den danske lovgivning, hvor man skal være 16 år for at kunne købe alkohol, men 18 år for at gå på bar.

Du skal besvare en af opgaverne 1 - 4. Brug opgavens titel som overskrift for din besvarelse.

Opgave 1: Er alkohol i orden til gymnasiefester?


I denne opgave skal du skrive om forskellige holdninger til unge og alkohol.

Din opgave skal indeholde følgende afsnit:

  • En indledning, hvor du skal præsentere temaet for din læser.

  • En redegørelse for hovedsynspunkt og undersynspunkter i Kim Bojes tekst Tiden er gunstig for et opgør med vores 'tungnemme drukkenskab' (tekst 1). Giv eksempler fra teksten.

  • En analyse af argumentationen i teksten. Du skal blandt andet undersøge brugen af appelformer og sproglige virkemidler, og du skal vurdere effekten af dem. Giv eksempler fra teksten.

  • En diskussion, hvor du skal diskutere, om det er i orden, at unge må drikke alkohol til gymnasiefester. Inddrag centrale synspunkter fra Kim Bojes tekst Tiden er gunstig for et opgør med vores 'tungnemme drukkenskab' (tekst 1) og Rune S. Qvist og Anders P. Gotfredsens tekst Ja, vi unge er verdensmestre i druk. Men lad os dog være mestre i at feste og more os (tekst 2). Du kan perspektivere til festkulturen på grønlandske gymnasier.

  • En kort afslutning, hvor du skal samle op på opgavens centrale tema og de refleksioner, du præsenterede i din indledning.

Materiale:

Kim Boje: Tiden er gunstig for et opgør med vores 'tungnemme drukkenskab' (2020)

Rune S. Qvist og Anders P. Gotfredsen: Ja, vi unge er verdensmestre i druk. Men lad os dog være mestre i at feste og more os (2020)



Tekst 1 - Tiden er gunstig for et opgør med vores tungnemme drukkenskab

Tekst 2 - Ja, vi unge er verdensmestre i druk. Men lad os dog være mestre i at feste og more os



Opgave 2: Sex


I denne opgave skal du skrive om, hvilken rolle alkohol kan spille i forhold til unges seksuelle debut.

Din opgave skal indeholde følgende afsnit:

  • En indledning, hvor du skal præsentere temaet for din læser.

  • En analyse og fortolkning, hvor du blandt andet skal karakterisere den kvindelige hovedperson i Kim Fupz Aakesons tekst Sex (tekst 3). Du skal komme ind på, hvordan alkohol spiller en rolle i relationen mellem hende og den unge mand, og på hendes overvejelser om at have sex med ham. Giv eksempler fra teksten.

  • En analyse, hvor du skal karakterisere dialogen mellem de to personer på side 3-5 med henblik på at vise, hvem der har kontrollen i situationen. Giv eksempler fra teksten.

  • En fortolkning, hvor du skal komme ind på tekstens centrale tema om alkohols rolle i forhold til unges seksuelle debut.

  • En kort afslutning, hvor du skal samle op på opgavens centrale tema og de refleksioner, du præsenterede i din indledning.

Materiale:

Kim Fupz Aakeson: Sex (2011)



Tekst 3 - Sex



Opgave 3: VÆRTSHUS


I denne opgave skal du skrive om den rolle, alkohol kan spille i overgangen fra ung til voksen.

Din opgave skal indeholde følgende afsnit:

  • En indledning, hvor du skal præsentere temaet for din læser.

  • En analyse og fortolkning af Klaus Rifbjergs tekst VÆRTSHUS (tekst 4), hvor du skal undersøge alkoholens virkning på gruppen af unge, der går ind på værtshuset. Du skal blandt andet komme ind på, hvordan de oplever at være fulde. Giv eksempler fra teksten.

  • En analyse, hvor du skal undersøge de sproglige virkemidler i digtet og deres formål. Du skal blandt andet undersøge billedsprog, pronominer og adjektiver. Giv eksempler fra digtet.

  • En fortolkning, hvor du skal inddrage digtets centrale tema. Du skal komme ind på, hvordan digtet fremstiller alkoholens rolle i overgangen fra ung til voksen.

  • En kort afslutning, hvor du skal samle op på opgavens centrale tema og de refleksioner, du præsenterede i din indledning.

Materiale:

Klaus Rifbjerg: VÆRTSHUS (1956)



Tekst 4 - VÆRTSHUS (1956) af Klaus Rifbjerg



Opgave 4: Alkohol og FOMO


I denne opgave skal du skrive om fordele og ulemper ved alkohol. Kan alkohol være med til at give fantastiske oplevelser i livet, eller kan alkohol være skyld i, at man går glip af en masse?

Din opgave skal indeholde følgende afsnit:

  • En indledning, hvor du skal præsentere temaet for din læser.

  • En redegørelse for hovedsynspunkt og undersynspunkter i Kristian Villesens tekst Vi tager festen fra de unge (tekst 5). Giv eksempler fra teksten.

  • En analyse og fortolkning af de vigtigste sproglige og retoriske virkemidler i teksten. Du skal blandt andet komme ind på modsætninger og deres effekt. Giv eksempler fra teksten.

  • En diskussion af fordele og ulemper ved alkohol med udgangspunkt i Kristian Villesens synspunkter og Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens kampagnefilm FOMO FOREVERs (tekst 6) centrale budskab.

  • En kort afslutning, hvor du skal samle op på opgavens centrale tema og de refleksioner, du præsenterede i din indledning.

Materiale:

Kristian Villesen: Vi tager festen fra de unge (2022)

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden: FOMO FOREVER (2023)



Tekst 5 - Vi tager festen fra de unge

Tekst 6 - Trygfonden - FOMO FOREVER

Video - FOMO FOREVER



Oplysninger til brug for Copydan


Anvendt materiale:

Kim Boje: Tiden er gunstig for et opgør med vores 'tungnemme drukkenskab'
Politiken 26.10.20

Rune S. Qvist og Anders P. Gotfredsen: Ja, vi unge er verdensmestre i druk. Men lad os dog være mestre i at feste og more os.
Politiken 09.11.20

Kim Fupz Aakeson: Sex
Jeg begyndte sådan set bare at gå, Gyldendal 2011

Klaus Rifbjerg: VÆRTSHUS
Under vejr med mig selv, Gyldendal 1956

Kristian Villesen: Vi tager festen fra de unge
Information 01.04.22

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden: FOMO FOREVER
Kampagnefilmen er downloadet fra: https://www.tryghed.dk/viden/nyheder/2023/flertal-af-unge---vi-oplever-mindre-naar-vi-drikker-for-meget